MARIE JACOBSEN DAMM, PRæST

Sognepræst Marie Jacobsen Damm havde under teologiuddannelsen modtaget stemmetræning uden succes, men efter blot en enkelt session hos Klaus Møller fik hendes overanstrengte stemme lindring, og i dag er stemmeøvelserne del af rutinen op til hver gudstjeneste.

For fem år siden, i 2004, var Marie Jacobsen Damm lige begyndt at arbejde som præst, og hendes stemmeproblemer begyndte med det samme.

Hun havde svært ved at tale kirken op; det blev mere til råb end tale, og hun led af kronisk hæshed. Blot efter et par måneder skulle hendes stemme stå en af de store prøver: Påskegudstjenesterne. Anden Påskedag gik det helt galt:
 
- Det brændte og sved i muskulaturen i halsen og i stemmelæberne, og det gjorde simpelthen så ondt. Det var rigtig ubehageligt, husker Marie Jacobsen Damm.

Marie Damm kom derefter i kontakt med Klaus Møller . Han satte ind med førstehjælp til præstens brændende stemme: Han skubbede og strakte struben og gav strubemassage, og Marie klarede sig lige igennem, men det blev Langfredag på mere en én måde.

Efter den oplevelse begyndte hun at gå til stemmetræning hos Klaus, og i dag er stemmeøvelser og opvarmning blevet rutine, og hun har ingen problemer med at tale kirken op.

Kuren for Marie Jacobsen Damm har været at få fat i kroppen og holdningen og at trække vejret ned i maven. Hendes stemme lå for højt, den var for lys, og hun havde tendens til at være ekstremt spændt i stemmen.

-Jeg kunne mærke forskellen første gang, jeg skulle prædike, efter at have været hos Klaus. En time efter øvelserne kunne min mor høre forskel på min stemme. Det er ret vildt, fortæller hun.

I dag varmer Marie Jacobsen Damm rutinemæssigt op i 10 minutter inden gudstjenesten, og laver på vej til og fra kirken sine øvelser, blandt andet en, hvor hun skal sige som en frø, hvilket får struben til at slappe af.

-Jeg tænker ikke engang over det længere: Det sidste vers af salmen står jeg og bider i tungen – det giver mere spyt i munden, og jeg laver frølyden, så jeg får stemmen ned i det dybere taleleje, efter at jeg har sunget. Og så smiler jeg mit dumsmarte smil, som åbner de falske stemmelæber, fortæller hun.

Ingen lægger mærke til de små øvelser, præsten står og laver, og når sidste strofe er sunget, er hun klar til at tale til menigheden.